JUDOENS HISTORIE

 af

Kan frit kopiers, med kildeangivelse og forfatter.

Når man skal fortælle judoens historie, kan man ikke komme uden om grundlæggeren af judo, Jigoro Kano. Kano blev født den 28. oktober 1860 i Mikage (Kobe i Japan). Han havde fire søskende, og hans familie var relativt velstående. Faren producerede stålskibe til transport af sake (japansk risbrændevin).

Som ung mand var Kano 1,55 m høj og vejede 45 kg. Som voksen var højden stadig 1,55 m, men han vejede nu 82 kg og havde en imponerende styrke. Han pralede tit ved træninger med at fremvise sine enorme lægge, som han var meget stolt over. Dem, der mødte Kano i kamp blev også meget overrasket over hans hurtighed.

I 1877 blev han student, hvor han fremviste store akademiske evner blandt andet i sprog og filosofi – og i 1881 fik han arbejde som litteraturprofessor på en privatskole. Her var han med til at modernisere det japanske skolesystem med vægt på det fysiske element.

I 1891 bliver Kano gift med Samako. De fik ni børn: seks døtre og tre drenge.

Kano var som ung fysisk svag og blev tit drillet af de større drenge. Da det havde stået på en tid, besluttede han sig for at gå til selvforsvar (ju-jutsu). På den tid var der mange forskellige ju-jutsu systeme, der hver især havde deres specialer f.eks. kast, holdegreb, spark, armlåse, våben mv.

Kano startede på en skole, der hed Teshiin-Shinyo. Han træner hed Fukuda, og han lagde mere vægt på randori (fri kamp) end kata (planlagte serier). Det var her Kano’s tro på den frie træning blev grundlagt. Og senere blev den den største forskel fra de fleste andre skoler, hvor aftalte øvelser og kataer var i højsædet.

Fukuda døde, da Kano var 19 år gammel, og det får Kano til at søge til en anden mester, Masatomo Iso, der var grundlæggeren af Tenshin-Shinyo Ryu. Her trænede Kano flittigt døgnet rundt med ju-jutsu, og det lagde den gamle mester mærke til. Iso bad derfor Kano om at blive hans assistent, og Kano fik ansvaret får en gruppe på 25 udøvere, der skulle træne kata og randori.

I 1880 var Kano til en opvisning i Totsuka ju-jutsu som tilskuer. Totsuka ju-jutsu blev dengang regnet for den mest effektive ju-juts, og da opvisningen sluttede blev tilskuerne opfordret til en kamp. Den opfordring tog Kano imod – og vandt over dem alle!

Som kun 21-årig fik Kano titlen mester i Tenjin Shinjo Ju-jutsu, men Kano ville selv lære, og blev derfor ikke træner.

I stedet begyndte han at træne hos Iikubo, som var mester i Kito Ju-jutsu. Han var specielt dygtig til Nage wasa (kasteteknik). Kano var blevet helt besat af at træne, selv når der ikke var andre til stede, trænede han.

Flere af de bedste judofolk trænede på Kito-Ryu, som dermed var en meget vigtig skole for hele udviklingen.

Årene gik med hård træning, og Kano begyndte at udtænke nye teknikker, der måske skyldtes hans lille størrelse. Han vejede på det tidspunkt 50 kg og kæmpede mod en modstander, der vejede 100 kg. Han tabte hver gang, selv om han hadede at tabe. Han gik derfor i gang med at gennemgå alle teknikker for at finde teknikken, der kunne besejrer kæmpen. Resultatet blev kastet Kata-guruma, som han så brugte – og vandt med.

Uki-goshi og tsurikomi-goshi, var andre teknikker, han udviklede i de år. Samtidig blev han mere og mere overbevist om, at ju-jutsu trængte til fornyelse. Han ønskede, at de unge mænd skulle forberedes til mødet med verden/samfundet igennem træning.

Kano bestemte sig for at vie sit liv for dette arbejde.

Kano udviklede herefter sit eget system med de teknikker, som han havde tilegnet sig de sidste fem år. Han var godt forberedt og brugte katame-wasa og Atemi-wasa fra Kito-Ryu. Han bibeholdt kun de teknikker, som ikke var farlige at træne samt de teknikker, han selv havde udviklet.

I 1882 startede Kano sammen med ni af hans elever i Eishoji-templet. Den første tid var det ikke så meget judo, men nærmere ju-jutsu, de trænede. Det var da også Iikubo, der havde ansvaret for træningen tre gange om ugen – han havde en meget voldsom stil, og der blev altid ødelagt et møbel under træningen!

I 1884 blev grundlaget for Kodokan-judo nedskrevet og vedtaget, og man gik i Kodokan over til at dyrke judo. Det skete naturligvis ikke fra den ene dag til den anden, at, men stille og roligt. Det eneste man med sikkerhed ved, er at de første judotræninger fandt sted i Eishoji-templet.

Iikubo og Kano kæmpede en dag, og Iikubo blev kastet i Uki-wasa og Sumi-otoshi

Dette var aldrig sket før, og herefter trak Iikubo sig som cheftræner på Kito-ryu – og Kano blev udnævnt til mester.

Den største forskel på judo og ju-jutsu er kuzushi (balancebrydningen), som Kano brugte i kampen mod Iikubo. Selv ved at bruge minimalt med styrke er det muligt at kaste en modstander, når man først har lavet balancebrydning. Den teori er hele fundamentet for judo.

Træningen i templet begyndte at være noget larmende. Randori på den tid var nemlig noget hårdere end i dag, og Kano var kendt for at blive ved at kæmpe, lige til han fik en skade! Til sidst blev det for meget for munkene, så Kano fik et ultimatum enten stoppede træningen ellers måtte træningen flyttes.

Kano flyttede til en nabobygning i 1883. Her var der 20 måtter, og her startede han en målrettet træning. Han forlangte meget af sine elever, og der var hård disciplin.

Kodokan flyttede endnu engang, denne gang på grund af pladsmangel, til et nyt sted med plads til 40 måtter. Træningen var gratis de første år, og der var altid mad efter træningen.

I 1886 bliver Kodokan inviteret til en kamp mellem dem og Totsuka jujutsu Det var en stor anlagt turnering mellem det nye og gamle kampsystem, og der blev udvalgt 15 mand til at kæmpe. Kodokan vandt alle kampene på nær to. – Hvis det ikke var gået sådan, var det ikke sikkert, der var noget, der hed judo i dag! Det gav nemlig et kæmpeløft til Kano’s judo.

I 1892 havde Kodokan stadig under 100 medlemmer.

Kano var bedst til tachi-wasa (stående teknik) mens ne-wasa (gulvteknik) ikke var hans stærke side. De andre trænere på Kodokan trænede dog meget ne-wasa. Ved en holdkamp mellem Kodokan og Fusen Ryu i 1900 tabte Kodokan på grund af, at Fusen Ryu var bedre end judofolkene til ne-wasa, og herefter indså Kano behovet for at være stærk i gulvet. Han gjorde derfor alt for, at Kodokan skulle være de bedste. Kano var leder af Kodokan indtil 1894, da der blev udnævnt en bestyrelse.

I 1911 stifter Kano det japanske idrætsforbund og han var formand til 1922.

Han blev Japan’s første IOC medlem i 1912, og han var medlem lige til sin død i 1938.

De følgende år gik det rigtigt stærkt med udbredelsen af judo. Kano sendte judoambassadører ud i verden for at udbrede judo.

I 1904 trænede USA’s præsident Theodore Roosvelt to gange judo om ugen. Der blev trænet både i det ovale rum og i kældrene i det Hvide Hus. Træneren var Yamashita, Kano´s personlige elev, og det var høj status at dyrke judo i USA i de år.

Den første judoklub i USA var Seattle Dojo der åbnede i 1903/1904. Træneren hed Itaro Kano.

1905-1907

Det japanske undervisningsministerium opfordrer skoler og lærere til at bruge Kodokan judo i stedet for ju-jutsu.

1906

Den første ju-jutsu skole åbner i Berlin

1911

Det bliver besluttet, at alle japanske drenge skal lære judo og kendo Kodokan havde nu to med 7. dan, tre med 6. dan, seks med 5. dan, 30 med 4. dan, 120 med 3. dan, 300 med 2. dan og 750 med 1. dan.

1917

På Kodokan træner man 2-3 gange om ugen, og træningen varer 1 time.

1918

Budokwai åbner i London og er dermed den ældste klub i England. Træneren hed Tani Yukio – hans stil var at angribe hele tiden.

1924

Judo startes i Canada af Takagaki. Kano opkaldte klubben Kidokan

1926

Kodokan åbner en afdeling kun for kvinder. Det første kvindelige medlem startede dog allerede i 1893.

1928

Judo i Australien slår ikke rigtigt an før 2. Verdenskrig, da soldaterne skal lære kampteknik. 1929

Judo i Indien på Bengal University. Det blev dog aldrig nogen succes.

1930

All Japan Judo Championships blev afviklet første gang.

1933

Kano besøger Frankrig og ser på ju-jutsu. Herefter begynder pariserklubben at kalde kampformen de trænede judo i stedet for ju-jutsu.

1934

Judo i Brasilien startes af Ogawa Tyuzo

1936

Kodokan har nu registreret 66.994 med sort bælte. Kano har 10. dan, to har 9. dan, fem har 8. dan, 44 har 7. dan, 346 har 6. dan og 1615 har 5. dan.

1938

Kano dør den 4. maj 1938 på vej hjem fra Ægypten, hvor der havde været IOC-møde og det var blevet besluttet at de næste olympiske lege skulle foregå i Tokyo med Judo på programmet. Dette sætter en krig dog en stopper for.

1941

Judo og kendo skal læres af alle børn i Japan op til 5 klasse.

1943

Judo i Danmark foregik under krigen, som træning af modstandsbevægelsen. Den første rigtige klub blev oprettet af Knud Janson i København, næsten samtidig blev der oprettet klubber i Fredericia og Esbjerg. 1. maj 1948 bliver Dansk Judo Union stiftet, men allerede i 1952 bliver den delt i to foreninger bl.a. på grund af uenighed omkring stranguleringer. Den anden forening kaldte sig Dansk Judo Sports Forbund. I 1970 blev de to foreninger lagt sammen igen. I 1972 bliver Dansk Judo Union optaget i Danmarks Idræts Forbund og anerkendes dermed også som idrætsgren i Danmark. Der blev hentet trænere til landet, typisk i sommerlejre, hvor man kan nævne Kenshiro Abe, Michel Brousse, Colin McIver samt mange andre dygtige udenlandske Judofolk. I de senere år har det været Tokai Universitetet i Japan, som har været den store inspirationskilde. I tiden herefter opstod der mange nye klubber, og der var stor medlemsfremgang. Dansk judo har aldrig gjort sig rigtig gældende på den internationale scene, men i forhold til hvor få, der dyrker judo i Danmark, har vi opnået nogle pæne resultater. Medlemstallene har svinget noget, men toppede i slutningen af halvfjerdserne og i starten af firserne. Nu er der 100 klubber og 5.800 medlemmer under Dansk Judo Union som også tæller ju-jutsu og jiu-jitsu. I 1999 fik unionen nyt navn og kom til at hedde Dansk judo og ju-jitsu union.

1946

De allierede forbyder judo og kendo på japanske skoler. Der gik dog ikke så langt tid, før amerikanerne igen tillod judotræning som den eneste kampform. Dette fik stor betydning for udbredelsen af judo.

1948

Judo i Sverige startes af Viking Cronholm og Einar Thunander.

Judo startes i New Zealand

1949

Europæiske Judo Union stiftes.

1951

De første europamesterskaber afvikles. 1952 International Judo Federation stiftes.

1956

De første verdensmesterskaber afvikles.

1957

Kodokan indvier sit nye hovedkvarter.

1958

Judo i Finland startes af Torsten Muren.

1961

Anton Geesink bliver verdensmester, som den første ikke-japaner.

1963

Der indføres vægtklasser, med stor modstand fra Japan

1964

Judo kommer på det olympiske program.

1984

Kodokans nye judocenter står færdigt og blev givet som en gave i anledningen af, at det var 100 år siden Jigoro Kano startede med judo. Bygningen er i 8 etager og har over 500 måtter. En million gæster besøger centret om året.

1992

Kvinder kan nu også deltage ved OL. Her vinder den israelske kvinde Yael Arad sølv. Det var den første medalje Israel nogensinde havde fået ved OL!

1999

Det største ungdomsjudostævne i Danmark, nemlig ungdoms OL i Esbjerg blev afholdt.

2000

Der er omkring 6 millioner, der dyrker judo! I 180 lande.

2007

For første gang afholdt Danmark et EJU world cup i Vejen for kvinder – med stor succes.